LEONBERGER-FYN
29. september

Efteråret banker så småt på. Yankie er meget tilfreds med temperaturen nu, så han er blevet mere aktiv. 

Især, når der skal graves, er Yankie helt klar. Et æbletræ var væltet og blev erstattet med et pæretræ. Det var vældig morsomt for knægten af hjælpe til. Poterne blev MEGET plørede, men Yankie har selv fundet ud af, at det er dejligt at vaske poterne i badebassinet, inden vi skal ind. Det ser ud til, at vi må skifte bassinet til et større til næste sæson. 

18. - 20. september

Yankie og jeg har været en tur i Sverige og besøgt Niki, Lisa og Göran. Der er så mange smukke steder i Sverige at gå ture og besøg i en dyrepark var den helt store oplevelse.

Hundene hyggede sig også i haven (og en træt Yankie i sofaen med hovedet på bordet !!!!!), mens vi 2-benede nød god mad og hyggeligt samvær. Vi er mætte af skønne oplevelser og god mad. Nogle dejlige dage. 

13. september

Endnu en herlig dag ved og i Storebælt sammen med Fie og Lisa. Fie var mest interesseret i at lege - hvor er det vidunderligt, at de to bøller er enige om, hvad de synes er sjovt 

6. september

En tur til Storebælt sammen med Fie og Lisa. De to bølle-hunde mødtes som om, de havde kendt hinanden altid, selv om det kun var 2. gang, de var sammen. Det venskab mellem Fie og Yankie, vi håbede på ville komme, er allerede en realitet. 

Fie er allerede superdygtig i vandet, og da træningen var slut, blev det en legefest for vovserne.

Det blev en herlig dag for både 2- og 4-benede, selv om vores kaffe efter vandturen blev lidt tynd af regnen. Vi glæder os allerede til næste tur sammen, Lisa og Fie.

1. september

Tur til Langesø var planlagt - på vej dertil væltede regnen ned. Men hvor heldig kan man være: Da jeg havde taget regntøjet på, holdt regnen op. Vi havde en smuk og dejlig tur.