LEONBERGER-FYN
27. november

Vi har haft besøg et par dage af Lisa fra Sverige, som tog nogle fine billeder af Yankie ind i mellem, vi hyggede os med god mad, udflugter og en masse snak. 

22. november

Yankie har besluttet en fast rutine efter gåtur på plørede veje. Tak, lille dreng.

I dag, søndag, har vi fået sat juletræer med lys op. Det er virkelig hyggeligt med lidt lys i denne mørke tid. Træerne bliver plantet i haven, når vi når nærmere foråret. 

Og mandag morgen var helt vidunderlig smuk - solen fik det til at se ud som om, der var ild i Yankies pels. Han elskede den kolde, flotte morgen med rim i græsset. 

18. november

Det grå og regnfulde, milde vejr fortsætter - men enkelte solstrejf, som blev nydt udendørs. 

14. november

Gråt vejr 

En rolig formiddag, men fredag eftermiddag var fyldt med røg fra ildebrand i naboens stålhal. Masser af udrykningskøretøjer, blå og gule blink. Da mørket faldt på, spiste Yankie sit kødben med baggrundslys fra kran, der brækkede det sidste af hallen ned, så brandfolkene kunne slukke ilden helt. Yankie tog alt postyret med ro, men blev mægtig træt og gik i seng. Ingen personer / hunde kom til skade. 

Der har været artikel i Fyns Stiftstidende om branden, så det er offentligt tilgængelige oplysninger om branden.