LEONBERGER-FYN
24. maj

Fredagen begyndte med en smuk morgen. Regn og blæst om eftermiddagen, så det var dejligt at komme i svømmehallen, som Yankie er meget glad for. En god start på weekenden og en rolig fredag aften med en træt dreng, som ligger og putter med sin elskede elefant, han har fået i gave fra Niki i Sverige.

17. maj

Den herligste tid på året, hvor alting blomstrer og gror. Og en kat driller Yankie, der måtte erkende, at han ikke kan klatre i træer

3. maj

Hagl, blæst, sol, regn - det er ikke lige dét, vi drømmer om i maj. Især ikke efter så flot vejr i april. Men flot er det, og så er det skønt at komme hjem i varmen.  

2. maj

Regnen har forstærket duftene - Yankie var ikke i tvivl om, hvor han skulle lede efter mus i marken. Der var ingen gevinst i dag, men den lille knægt troede fuldt og fast på et lunt måltid.