LEONBERGER-FYN
30. juni

I varmen er det begrænset, hvor meget fysisk aktivitet, vi har gang i. Men badebassinet er glimrende til at træne undervandsapport i. Yankie mente dog ikke, at sandposen havde noget at gøre i bassinet...….. 

22. juni

Yankie er 20 mdr. gammel i dag. Ikke så vild med varmen, men forstår at tilpasse sig: Tidlig morgen på musejagt i afslappet stil og sen aftentur, hvor han har mødt "Holger Danske" træfigur

18. juni

Kimmie - verdens bedste ven for både Morgan og Yankie - er stille sovet ind. Vi glædes over de mange skønne minder: På ture, i vandet, til udstillinger og skuer og meget mere. Tak for alt, kære Kimmie

Kimmie og Yankie 

Kimmie og Morgan 

16. juni

Chili på 8 år 3 mdr. og Yankie 20 mdr. mødtes for første gang. Først en lille gåtur sammen og så hjem til fri leg. Ingen tvivl, den unge knægt har respekt for de voksne damer, selv om han er fræk. Dog huskede han sine pæne manerer og inviterede høfligt Chili på frisk vand. Herlige timer med Maria og Chili. 

Pinse

Vi havde besøg af Lisa, Göran og dejlige Niki i pinsen.  Gensynsglæde over hele linjen. Både vi 2-benede og hundene nød hinandens selskab i det fine vejr. Gåture, leg og masser af hygge.

7. juni

Så blev det VARMT. Yankie var lykkelig for at få sit badebassin frem igen. Også kølemåtten er fundet frem til stor glæde for den lille tykpelsede bamse. Sen aftentur i flot sol og behagelig temperatur.

Aktiviteter i løbet af dagen er ret begrænsende, men lidt nosework og andet sjov bliver det til - med indlagte pauser i skyggen.

Kristi Himmelfarts ferie

I Kristi Himmelfartsferien har Yankie været på ferie i Pension Lillebo, hvor han har haft nogle herlige dage. Vi været på Bornholm med fly fra Odense Lufthavn - arrangør Bornholm med Fly, der leverede alt, hvad man kunne ønske sig af en rejsearrangør. Nemt og hurtigt, når vi bor så tæt på lufthavnen.

En skøn forlænget weekend, hvor vi, ud over at se en hel del af det flotte Bornholm, var inviteret til frokost hos Bente og Michael, som havde en bror til vores Morgan. Ud over det lækre bornholmske frokostbord fik vi snakket med deres lille ny vovse, Milo. En skøn hvalp.