LEONBERGER-FYN
Februar er slut. Nu drømmer vi om forår

Det er hundekoldt med en smule sne. Morgan og Kimmie har været på tur ved det smukke Langesø og stillede sig flot op til ære for fotografen.

Yankie og Morgan hygger sig med den smule sne, vi har fået her i Odense-området. Turene udendørs er lidt kortere end normalt, men så er der flere af dem. Vinden er lige voldsom nok til, at det er rart at være ude så længe ad gangen.

24. februar

Tiden går så stærkt. Nu er det heldigvis blevet lidt længere lyst, så vi kan opleve mange ting. Morgan og Yankie har fået eget hus, så de kan sidde/ligge i tørvejr og holde øje med omverdenen.

De to drenge er allerbedste venner: Hvad Morgan gør, gør Yankie også. Sammen på tur i marken og om at tage imod far, når han kommer hjem + mange andre ting.

Morgan og Yankie er med ude i den store verden - også hver for sig. Der er meget, Yankie skal møde uden sin "storebror", så han kan stå på egne poter. Morgan nyder indimellem "alene-tid" på tur uden Yankie. 

Yankie har travlt med at vokse sig stor. 4 måneder gammel og passeret 30 kilo. Det er næsten skræmmende. 

10. februar

Yankie har deltaget i Dansk Kennel Klub´s internationale udstilling i Fredericia. Bedømmelsen fra dommer, Leni Finne, Finland: Særdeles lovende. Yankie blev bedste han-baby.

På udstillingen fik Yankie hilst på mange søde og flinke leonbergere, en del andre hunde og en masse mennesker, der gerne ville klappe den bløde bamse. 

Tak til Kristina og Charlotte for de fine billeder.

4. februar

 Ved dansk Kennelklubs Vinterskue i Årslevhallen d. 4. februar 2018 havde Yankie debut i show. Bedømmelsen fra dommer, Einar Paulsen: Særdeles lovende

Yankie gik videre til Store Ring, hvor hver enkelt race bliver præsenteret, når de kommer ind på den røde løber. Han var i konkurrence med 22 andre babyer i forskellige racer om at blive placeret blandt de bedste 4. Det blev han dog ikke. 

Hele dagen var Yankie en flink og dygtig dreng, der hyggede sig med sit legetøj, griseøre og den fine bamse, han fik af dommeren. Rosetten for "Bedste Baby" ville han mægtig gerne have rusket lidt i. Det var en meget træt dreng, der tog hjem for at fortælle Morgan om sin store dag.

3. februar

Yankie har nu passeret 25 kilo. Han lærer lynhurtigt af Morgan, og de to gutter har samme interesser: Vand, mudder og lede efter mus. De og leger så herligt sammen. Yankie er blevet frækkere og mere modig.

De kan dog godt ligge pænt ved siden af hinanden - et kort øjeblik.