LEONBERGER-FYN
25. december

Juledag med det mest vidunderlige vejr at være ude i. Koldt og lige noget for Yankie. Og så fik han sin julegave fra Fie i eftermiddag - af alle de gode sager, valgte han okseøret.  Resten gemmes lidt

10. december

Vi har været nogle dage i sommerhuset og slappet af. Vi fejrede, at det er 1 år siden, vi fik nøglerne til huset og min fødselsdag, der også er 1. dag som efterlønsmodtager. 

Yankie´s mave nærmer sig normalen igen. Det har været lidt hårdt for ham, så han har været ret afslappet, men nydt dagene, hvor vi har været på små ture i en nærliggende skov med sjove træer. At snuse rundt eller ligge i lyngen på vores egen grund, nyder Yankie.  

 
1. december

December er begyndt grå og kedelig, så det er dejligt med lys på juletræer udendørs - Yankie er stadig ikke helt frisk i maven og lidt træt. Men vil gerne hygge sig med at snuse rundt udenfor.