LEONBERGER-FYN
25. april

Skønne dage med dejligt vejr, så vi kan være udendørs og nyde dufte og forårets travlhed i naturen. 

Et par rødstjert-hanner fandt vi døde her til morgen liggende lige ved siden af hinanden med tydelige tegn på kamp. Naturen er barsk og ubarmhjertig.

9. april

Påskeferien er begyndt, og vi nyder det dejlige vejr i haven.

Yankie har fundet sin fodbold og er fuldt opmærksom på at holde på bolden, og  det er umuligt at fjerne hans fokus. 

Han er dygtig til at finde skyggefulde steder - i den bare jord, der lige er ordnet, er det køligt og dejligt for ham. 

3. april

Fie og Yankie havde inviteret på skovtur. Eftersom træning i DKK er aflyst pga. corona, brugte vi tiden på lidt træning.

Dagen bød også på lege-tid i haven. De er blevet virkelig gode venner og leger helt uden lyd på.  

1. april

En tur i skoven giver frisk luft og ny energi til at arbejde videre hjemmefra. Yankie nyder det og sover så dejligt bagefter, så jeg tager lige et par timers arbejde mere.